Baneklargøring 
 
Inden en ny sæson kan gå igang skal vores to dejlige grusbaner gøres klar til den nye sæson. Det sker oftest i april måned, så sæsonen kan starte omkring 1. maj.

I år 2023 gør vi tennisbanerne klar lørdag 15. april. Vi starter kl. 9.00.

Kommunen leverer nyt grus til de to baner, men ellers står vi frivillige selv for arbejdet med at tage mos, ukrudt og løst grus af banerne, samt lægge nyt grus på. Hertil skal der tromles og vandes og tromles og vandes mange gange.
 
Det plejer at være rigtig hyggeligt og så er det en god anledning til at lære andre fra klubben at kende og måske finde en ekstra tennismakker.  
 
Efter sæsonstart skal banerne løbende fejes og vandes. Som minimum skal medlemmerne altid feje banen efter spil.